FAQ

Hvad koster en p-plads?
Lejen udgør kr. 2.150,00 pr. måned inkl. moms (1.720,00 kr. ekskl. moms) pr. plads ved kvartalsvis betaling forud for en vilkårlig P-plads.

Ønskes egen fast reserverede p-plads koster den kr. 3.150,- pr måned inkl. moms (kr. 2.520,- eksl moms) pr plads ved kvartalsvis betaling forud.

Hvordan får jeg adgang til p-kælderen?
Når parkeringsaftalen er underskrevet, og parkering for den første periode er betalt, får du tilsendt et adgangskort og en parkeringstilladelse.  Adgangskortet holdes op foran tastaturet i nedkørslen  hvorefter rulleporten går op. Du skal huske at placere parkeringstilladelsen synligt i bilens forrude, således den nemt kan kontrolleres. Opstart enten til den 15. eller den 1. i en måned.

Du skal huske at tage adgangskortet med dig, når du forlader bilen. Du skal bruge det for at komme ind igen ved de 2 trapper med elevator, når du skal hente din bil.

Kan adgangskortet benyttes til mere end én bil?
Nej, såvel adgangskort som parkeringstilladelse kan kun benyttes til én bil ad gangen.

Er lejekontrakten bundet til et bestemt registrerings nummer?
Nej, du skal ikke oplyse registrerings nummer, og kan således skifte bil, uden at udlejer orienteres herom. Husk blot altid, at parkeringstilladelsen skal ligge synligt i bilens forrude.

Skal man betale særskilt, hvis man oplader sin el-bil i kælderen?
Ja, man afregner for elforbruget direkte til Clever. Det vil sige, at man skal have en kundeaftale med Clever, p-pladserne for opladning kan kun benyttes når man lader sin bil op.

Er der begrænset frihøjde?
Ja, der er en maksimal frihøjde på 2,00 meter.

Hvordan får jeg adgang oppe fra og ned i parkeringskælderen uden bil?
Der er to adgangsveje via trappe eller elevator, som skal anvendes af fodgængere. Adgangskortet skal også her holdes op foran tastaturet, hvorefter døren kan åbnes. Man må ikke gå på nedkørseldrampen, selv om rulleporten skulle stå åben.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at lægge parkeringstilladelsen i forruden?
Forglemmelsen kan medføre en parkeringsafgift, da parkeringsanlægget er overvåget af Euro-Park. Parkering er kun tilladt med gyldigt P-bevis, som skal placeres tydeligt bag bilens frontrude. let læselig udefra.

Hvor lang ventetid er der på en plads?
Der er i øjeblikket ingen ventetid – dog vil der først fra den 15. maj 2019 være mulighed for at starte op i forbindelse med ejerskiftet til Jeudan Parkering Wildersgade.

Hvordan kan man opsige parkeringsaftalen?
Parkeringsaftalen kan opsiges med en måneds varsel inden udgangen af et kvartal/betalingsperiode.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil leje en parkeringsplads?
Du kan sende en e-mail til parkering@jeudan.dk eller ringe til 70 10 60 70 med oplysning om, hvor mange pladser, du ønsker at leje hos Jeudan Parkering Wildersgade.

Driftsproblemer?
Så ring på 70 10 60 70, så gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig.

 

Postadresse: Jeudan A/S | Bredgade 30 | 1260 København | Tlf. 70 10 60 70 | www.jeudan.dk